Kildeskovshallens 50 m bassin og babybassin skal renoveres med start 1. juli 2026. Begge bassiner vil derfor være lukkede i ca. 18 måneder fra denne dato.
I forbindelse med renoveringen vedtog kommunalbestyrelsen den 31. marts 2026 en midlertidig fordeling af vandtiderne i hele perioden.
Fra næste sæson (august 2026) vil Kildeskov Svøm ikke længere have vandtider efter kl. 15 og kan derfor ikke tilbyde svømmehold efter dette tidspunkt.
Alle tider efter kl. 15 er i stedet tildelt foreninger. Ønsker du en plads på et svømmehold efter kl. 15, anbefaler vi derfor, at du besøger Gentofte Svømmeklubs hjemmeside på www.gentofteswim.dk eller kontakter dem på kontor@gentofteswim.dk, hvis du er i tvivl hvilket hold som passer til dig eller dit barn.
Kildeskov Svøm vil fortsat tilbyde svømmehold før kl. 15. Planen for næste sæson er klar på hjemmesiden, og kan ses under HOLDOVERSIGT.
Kommunalbestyrelsen besluttede den 15. december 2025, at vandtiden, som Kildeskov Svøm råder over, fra 1. august 2028, altså om ca. 2 år og fire måneder overgår til Gentofte Svømmeklub.
Det betyder, at Kildeskov Svøm og Seniorsport efter sommerferien i 2028 samles under navnet Kildeskov Seniorsport, som fremover udelukkende vil tilbyde aktiviteter for seniorer bosiddende i Gentofte Kommune – herunder gymnastik, vandgymnastik og aqua-jogging.
Hvad sker der med svømmeeleverne?
Alle svømmeelever i Kildeskov Svøm kan fra 1. august 2028 tilmelde sig hold i Gentofte Svømmeklub.
Der vil blive sendt mere information ud om dette primo 2028.
Link til Kildeskovshallens hjemmeside hvor du kan følge med i renoveringen HER